Who:
Personen bag

Hans Jacobsen

Ejer, udviklingskonsulent og supervisor

 

Fik det hele ind fra barnsben af, uden at have set det overhovedet.

Jeg er opvokset på en gård i Himmerland syd for Aalborg. Som en del af en stor familie på 7 samt en til to bosiddende medhjælpere.

Som barn tænkte jeg ikke over hvorledes mine forældre udvalgte og fandt deres medhjælpere. I dag kan jeg se at de igennem hele min barndom har taget sig af unge mænd som arbejdsmæssigt og menneskeligt havde behov for et skulderklap og en hjælpende hånd for at få livet på rette vej.

Et par kilometer fra mit hjem var der en privat institution for børn og unge, drevet af en ildsjælefamilie som havde viet hele deres verden og hjem til disse 4-6 unge mennesker. Disse unge blev mine venner igennem hele min skoletid. Jeg har opholdt mig på institutionen i et utal af timer, og de unge har ligeledes været meget hjemme i min familie.

Jeg har med andre ord meget tidligt lært at udvise rummelighed og forståelse for, at der er mennesker som har behov for hjælp, at nogle måske ikke er som folk er flest, men at alle har behov for at opleve succes, tryghed og tilhørsforhold.

Skolelivet var bestemt ikke mig. Jeg kæmpede mig selv igennem folkeskolen. Jeg var bestemt ikke fan og bestemt heller ikke nogen succeshistorie. Den gang var der intet tegn på, at jeg senere i livet ville elske studier og reelt også var god til det.

Jeg lærte at omgås mennesker hvis adfærd måske ikke altid var som andres, forstå dem og navigere heri. Jeg har lyttet til utrolige beretninger om hvorledes deres liv og opvækst har været alt andet end en dans på roser.

Efter nogle år på efterskolen, et smut forbi håndværkerbranchen og et ophold på Grønland, endte jeg tilbage i institutionsverdenen. Hold fast, hvor jeg trivedes blandt mennesker som trods alvorlige forbrydelser eller svære psykiatriske lidelser, var mennesker som har de samme eksistentielle behov som alle andre…

Efter få år som vikar, blev jeg uddannet pædagog. Fortsatte i samme rille, og efter få år blev jeg leder af en afdeling på en behandlingsinstitution. Det var fantastisk at være med hvor beslutningerne skulle tages og dermed være med til at sætte retning for både indsatsen og rammerne derfor.

Efter 3-4 år indså jeg, at jeg ikke skulle være leder resten af mine dage. Al udviklingsarbejdet elskede jeg, mens al det administrative var en tung og kedelig byrde, som jeg bestemt ikke værdsatte og som på ingen måde berigede mig.

I slutningen af min tid som leder åbnede Socialstyrelsen for det nye rådgivningsorgan VISO, hvor landets eksperter hjælper i de mest vanskelige sager på det socialfaglige område. Jeg var solgt med det samme. At blive hidkaldt til en ukendt opgave og derfra forsøge at gøre en forskel.  Sideløbende begyndte jeg og en kammerat at få opgaver for Grønlands Selvstyre. Fantastiske og spændende opgaver i en anden kultur med helt andre vilkår og muligheder.

Jeg blev fuldtidskonsulent i 2009 og har siden ydet til Socialstyrelsen, til Grønlands Selvstyre og har siden udvidet mit arbejdsfelt. I første omgang omhandlede det faglig organisationsudvikling, men det har sidenhen bredt sig til organisationsudvikling og samarbejdskulturer helt generelt indenfor den socialfaglige sektor i både det private og offentlige.

Flammen brænder stadig lige så kraftigt som for 25 år siden. Det samme gælder min fascination for, hvorfor mennesker gør som de gør, hvad der er deres drivkraft bag den ydre adfærd som er det umiddelbare som omverden ser, mærker og reagerer på.


 

Rolf Buusborg

Ekstern samarbejdspartner

At forstå hvad der er i spil hos mennesker, har på lange stræk været en drivkraft for mig…

Jeg er vokset op i en lille landsby syd for Århus. Her har jeg gået i den lokale folkeskole, spillet fodbold i den lokale klub og gennemført min ungdomsuddannelse. Jeg flyttede til Nordjylland i forbindelse med opstart af mine studier på Aalborg Universitet.

Mens jeg studerede, arbejdede jeg på en behandlingsinstitution for domfældte mennesker i udkanten af Aalborg. I de knap syv år jeg arbejdede på institutionen, var jeg så heldig at være omgivet af engagerede og kompetente pædagoger, sosu-assistenter og ledere, og herigennem lærte jeg at arbejde professionelt i relationer. Et erfaringsgrundlag, jeg stadigvæk trækker på den dag i dag.

Umiddelbart efter endt uddannelse fik jeg ansættelse indenfor beskæftigelsesområdet. Jeg blev ansat som projektleder og havde til opgave at tilrettelægge, opstarte og gennemføre en indsats, som skulle hjælpe socialt udsatte mennesker – mange med psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet osv. – tættere på arbejdsmarkedet. En opgave jeg fandt utrolig spændendende, og en opgave som gav mig en unik mulighed for at videreudvikle og forfine er, de erfaringer med relationsarbejde jeg havde med fra institutionsverdenen, og tilpasse det til de mennesker jeg mødte indenfor beskæftigelsesområdet.

I forbindelse med kommunesammenlægningen fik jeg et par år senere ansættelse ved et af de nyoprettede Jobcentre. Jobcentret var et såkaldt ”pilotjobcenter”, hvilket betød, at man på en række områder, og på forsøgsbasis, var undtaget dele af beskæftigelseslovgivningen. Dette gav os ”frontpersonale” (næsten) frie hænder til at udvikle og tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen i et intenst samarbejde med de udsatte mennesker som indsatsen var rettet imod, og som årene gik, i stigende grad også med det omkringliggende erhvervsliv. At være i berøring med mange forskellige mennesker med lige så mange forskellige erfaringer, lærte mig at al adfærd har en årsag, og at mennesker skal ses, høres og tages alvorligt for at blive den bedste udgave af sig selv. Dette vil altid stå som noget centralt for mig. Specielt at udvikle og fintune samarbejdet mellem system, menneske og erhvervsliv stortrivedes jeg med, og gør det stadigvæk.  

Da jeg, efter en længere årrække, blev ansat som undervisningsassistent på socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet fik jeg mulighed for at undervise kommende socialrådgivere i, hvordan man kan udføre socialt arbejde i Jobcenterregi, men også i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer. Det var meget inspirerende at opleve, hvordan de studerende prøvede kræfter med faget i praksis og deres refleksioner over dette efterfølgende. At undervise og inspirere med baggrund i relevant teori og med ”dryp” fra egen praksis, er noget jeg til stadighed finder rigtig givende.   

Da jeg startede som fagkoordinator, ændredes mit interessefelt sig gradvist. Det handlede nu mere om udvikling af medarbejdere, deres mindset og hvordan dette kunne forbindes til opgaven og de mennesker, de skulle løse den sammen med. I disse år, prøvede jeg også at have ansvaret for at afstemme indsatsen i forhold til de afsatte midler og træffe beslutninger i kølvandet på disse. I kraft af mit arbejdsfelt, samt et længerevarende videreuddannelsesforløb, blev den professionelle samtale/supervision også et mere og mere centralt redskab for mig, og et felt hvor jeg stadigvæk udvikler mig.

Gennem de senere år har jeg dels været ansat i en privat virksomhed og har løst en række større organisatoriske udviklingsopgaver, og jeg har i regi af dette blandt andet iværksat og gennemført interne uddannelsesforløb på både leder- og medarbejderniveau. Dels har jeg, som konsulent, varetaget en række længerevarende udviklings- og supervisionsopgaver på både det offentlige og det private område. Også her, er relationsforståelse og menneskers motiver i samarbejde med mennesker, et meget centralt omdrejningspunkt for mig.

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google